!DOCTYPE html> insert_pixel_code_here

Opdager du, når du møder en tidsrøver?

Jeg er blevet røvet. Ikke bare en gang, men mange gange. Røvet af en tidsrøver. Det har kostet mig dyrt.

Det allermest ærgerlige er, at jeg de fleste gange kunne have opdaget det i tide.

I stedet blev jeg berøvet min dyrebare tid. Tid som jeg hverken kan få tilbage igen eller få erstattet. Rent tab.

Mon ikke du også har prøvet det? – Og ærgret dig bag efter.

Hvad er en tidsrøver

En tidsrøver er sådan en, som lister sig ind og stjæler din tid.

Den tid du skulle have været brugt på noget andet.

Den tid, som kunne have betydet, at du havde følt, du havde overblik og overskud, men som nu gør at du er bagud eller har følelsen af tidsspilde.

Den kan have mange ansigter, sådan en tidsrøver. Det gør den sværere at genkende.

Opdager du en tidsrøver?

Det kan oven i købet være, at den tidsrøver, du oplever, slet ikke ses af andre. For det kan være forskelligt, hvad du oplever som en tidsrøver, og hvad andre gør.

Lad mig komme med et par eksempler:

Eksempel 1: Din kollega Pia kommer ind for at høre din mening om den problemstilling, I havde oppe at vende på mødet i går. Det er virkelig relevant, at I får talt om det, for det er vigtigt, at I får handlet. Så I tager en snak om problemet.

Men da Pia kom ind til dig, var du midt i en opgave, du skal have færdig, så du kan komme ud af døren til tiden.

Vupti, så er tiden gået, og du har nu valget imellem, at

  1. Du går senere for at få opgaven gjort færdig. Du havde ellers lovet dig selv at gå til tiden i dag.
  2. Du går til tiden, men med dårlig samvittighed over ikke at have fået gjort opgaven færdig

For Pia var det til gengæld dejligt, at du gav dig tid, for så kunne hun krydse et punkt at på hendes to-do-liste.

Eksempel 2: Du skal lige tjekke Facebook. Det tager kun nogle få minutter. Men inden du får set dig om, har du brugt en time.

For der var lige nogle sjove videoer. Og Peter havde linket til en interessant artikel. Og Susanne havde lagt et nyt billede op. Og..og..og..

To meget forskellige eksempler, men begge med det resultat, at du har mistet tid.

Nogen gange har det større konsekvenser for dig end for andre.

Men i bund og grund betyder dit møde med en tidsrøver, at du ikke får brugt din tid – og dit liv – på det, du havde planlagt eller ønsket dig.

Og det er jo ærgerligt.

Hvor gemmer dine tidsrøvere sig

Tidsrøvere kan principielt gemme sig hvor som helst. Men som regel har vi hver især nogle situationer, personer omkring os eller mønstre, hvor vi lettere lader os berøve.

Måske kender du nogle af dine tidsrøvere. Andre er du sikkert ikke så bevidst om. Sådan har de fleste det.

Vil du gerne finde flere af dine tidsrøvere, så skal du være opmærksom på, hvornår du oplever, at din tid er smuldret mellem fingrene på dig.

Nogen gange er der en rigtig god forklaring på, at det er gået sådan, og hvor du føler, at det er acceptabelt.

Men andre gange føleles det utilfredsstillende – og det er de gange, du har været udsat for en tidsrøver.

Og her vil du kunne vinde tid, hvis du en anden gang er opmærksom og får afværget eller begrænset røveriet.

Her gemmer tidsrøvere sig ofte

En tidsrøver kan gemme sig mange steder.

God jagt på dine tidsrøvere.

Vil du løbende have råd og værktøjer til en mere effektiv hverdag, så tilmeld dig nyhedsbrevet:




Af |2018-04-11T14:18:12+00:00marts 7th, 2018|Blog om stress og effektivitet, Effektivitet, Tid|0 kommentarer

Om forfatteren:

Tine Tangdal - Specialist i stress og personlig effektivitet, stresscoach, forfatter, foredrags- og workshopholder · Se alle indlæg skrevet af Tine · Læs Tines historie her · 

Skriv en kommentar