Der findes et utal af stresssymptomer, og de kan være meget forskellige fra menneske til menneske .  Derfor kan du have andre symptomer end dem omkring dig. Der er ikke nogen stresssymptomer, der er mere rigtige end andre, men der nogen som optræder oftere end andre. Længere ned på siden kan du finde en oversigt med eksempler på nogle af de mest almindelige stresssymptomer.

Stresssymptomerne er inddelt efter, hvor alvorlige de er.

 

Stresssymptomer

Nogle stresssymptomer er mere alvorlige end andre.

De grønne stresssymptomer er de tidligste signaler, du får, når noget, der stresser dig. De udløser stresshormonet adrenalin, der blandt andet sætter dig i alarmberedskab. Det er kun meningen, at du skal have de grønne signaler kortvarrigt.

De grønne symptomer kommer lige præcis der, hvor stressen opstår. Oplever du, at du meget ofte har grønne signaler, kan det være tegn på, at du er på vej til at blive eller måske allerede er stresset. Derfor er det meget vigtigt, at du kender og er opmærksom på dine grønne stresssymptomer.

Det giver dig mulighed for at gøre noget ved det, der stresser dig næsten lige der, hvor det opstår. Så kan du undgå at blive hængende i stressen i længere tid, så du får det dårligt.

 

De gule stresssymptomer er symptomer, du godt må have i en kortere periode på 2-4 uger, hvis du f.eks. har et projekt, du skal gøre færdigt.

Men kommer du ikke ud af stressen efter denne periode og restituerer, vil du ende i de røde symptomer.

 

De røde stresssymptomer er alvorlige. Får du røde signaler, skal du tage dem alvorligt og du bør reagere , så du kan få dem stoppet. Gør du ikke det, kan det få alvorlige konsekvenser for dig.

 

Hvis du får stress symptomer meget ofte, er det vigtigt at søge hjælp og få stressbehandling.

Eksempler på stresssymptomer

Grønne symptomer

Her og nu stress

  • Hjertebanken
  • Tissetrang
  • Rysten eller tics
  • Bleghed
  • Sommerfugle i maven
  • Ændret vejrtrækning
  • Tørhed i munden
  • Sved
  • Muskelspændinger

Gule symptomer

Periodisk stress

  • Dårlig nattesøvn
  • Træthed
  • Uro i kroppen
  • Humørsvingninger
  • Koncentrationsbesvær
  • Indesluttet
  • Rastløs
  • Irritabel
  • Lettere til tårer
  • Indre modstand mod ting

Røde symptomer

Alvorlig stress

  • Eksem / andre hudlidelser forværres
  • Uforklarlige smerter
  • Mindre social
  • Aggresiv
  • Mave- og tarm problemer
  • Angst
  • Glemsom
  • Blødningsforstyrrelser (kvinder)
  • Manglende erkendelse af stress

 

Du kan hente en printvenlig oversigt med stresssignaler her.

 

Tror du, du er stresset eller har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 5192 1090 eller skrive til mig.

vil-du-have-hjaelp-eller-har-du-et-spoergsmaal