Stressbehandling
Stressbehandling er målrette dig, der
- allerede er ramt af stress i en eller anden grad
- måske har fået en sygemelding
- tidligere har haft stress, og nu frygter at blive ramt af stress igen.
Stressbehandling hos mig er et personligt forløb tilrettet netop til dig og dine udfordringer. For stress kan ramme meget forskelligt fra person til person, og derfor er der også behov for en individuel behandling.
Når du er stresset, har du brug for at få viden, enkle redskaber og personlig støtte og sparring, så du kan komme godt ud af stressen igen og tilbage til et mere normalt liv og hverdag. Det kan meget svært at gøre på egen hånd. Men med god og professionel stressbehandling kan du godt få det godt igen. Måske endda endnu bedre end før.
Hvorfor er stressbehandling vigtigt?
Stressbehandling er en rigtig god investering for både dig som enkeltperson og for virksomheden.
Stress belaster meget både psykisk og fysisk, og dermed sluger både en masse energi og evnen til at tænke og handle velovervejet og fornuftigt. Derfor kan du ikke altid selv se, når du er stresset – og måske bemærker du heller ikke, at dine beslutninger bliver dårligere, dit humør ændrer sig, du har sværere ved at koncentrere dig, fokusere og være nærværende både privat og på jobbet. Desuden smitter stress.
Så har du mistanke om, at du selv, en af dine kolleger eller medarbejdere er stresset, er det derfor vigtigt, at du reagerer. Helst så hurtigt som muligt.
Jo hurtigere du reagerer, jo lettere vil det som regel være at komme af med stressen igen.
Ved at få stressbehandling kan du minimere eller helt undgå de alvorlige og langvarige konsekvenser stress kan have for dit helbred og arbejdsevne. Samtidig minimerer du også risikoen for, at stressen breder sig til andre.
I den stressbehandling, jeg tilbyder, får du værktøjer, der ikke alene hjælper dig med at få styr på stress. De kan også gøre dig endnu skarpere og bedre til at arbejde koncentreret med de opgaver, du tager på dig fremover.
Få hjælp til at tage styringen over din stress
Mine stressbehandlingsforløb er bygget op på en måde, så du får det størst mulige udbytte. Samtidig betyder det, at du ikke alene vil komme af med din stress nu og her, men du bliver også langtidsholdbar, så stressen ikke vender tilbage, når hverdagen rammer dig igen.
Det kan have afgørende betydning for dit helbred, dit selvværd og din succes.
Jeg tilbyder en målrettet og effektiv stressbehandling, hvor du lærer at styre din stress både nu og her, men også på lang sigt.
I mine stressforløb har du en-til-en sessioner med mig som din personlige stresscoach. Det giver mulighed for at tilpasse forløbet efter det udgangspunkt, du kommer med, men også efter den udvikling, du kommer til at gennemgå i forløbet.
Stressbehandlingen vil derfor kunne hjælpe dig hurtigere ud af din stress, for du bliver guidet gennem forløbet, så de forskellige trin passer netop til dig og dine udfordringer. Under hele din stressbehandling bliver du støttet og rådgivet af mig.
Undervejs i forløbet får du viden, vejledning, sparring og redskaber, der gør dig i stand til selv at tage styringen over din stress, så du kan genfinde din ro, balance og overskud.
Det opnår du i din stressbehandling:
Stressbehandling giver dig først og fremmest styringen tilbage i dit liv, så du ikke længere behøver at lade dig styre af stress. Når du lærer, hvordan du kan tøjle og tæmme den, så behøver du ikke at frygte den, og derfor behøver du heller ikke at lade frygten holde dig tilbage fra at nå de ting, du gerne vil.
De værktøjer, du lærer, vil desuden hjælpe dig med at blive skarpere, mere fokuseret og mere nærværende.
Stressbehandlingen hjælper selvfølgelig også med dette:
- Du bliver afstresset
- Du bliver god til at se og forstå dig selv og dine handlemønstre
- Du skærper din bevidsthed om, hvor dine grænser er
- Du lærer at kunne fange tidlige tegn på stress
- Du får en værktøjskasse med enkle og effektive redskaber til at håndtere stressen
- Du bliver rustet til fremover at fange og tæmme stressen der, hvor den opstår, så du bevarer styringen
- Du får mere ro og balance i dit liv
- Du styrker dit selvværd og selvtillid
- Du lærer at se og støtte andre med stress
Stresscoaching kan foregå face to face, på telefon eller som en kombination.
Hvor lang tid tager stressbehandling?
Som nævnt er enhver stressbehandling individuel og derfor kan det også være forskelligt, hvor længe behandlingen varer. Men i udgangspunktet kører det over 3-4 måneder, og består af 7 eller 8 sessioner alt efter, hvilket forløb du vælger.
Du kan vælge mellem 2 stressbehandlingsforløb, og der kan selvfølgelig tilkøbes ekstra sessioner til dem begge, hvis det bliver nødvendigt.
Hvis du får stressbehandlingen tilbudt gennem din arbejdsplads, så kontakt mig gerne og få et særskilt tilbud, hvor jeg også går ind og kigger på, hvordan virksomheden kan understøtte dig og være med til at minimere stress fremover.
FORLØB 1: CLASSIC STRESSCOACHING
Et godt grundforløb, hvor du får alle de nødvendige værktøjer, du har brug for, for at kunne håndtere din stress. Du kan læse mere om Classic stresscoaching forløbet her.
Læs mere om Classic forløbet her
FORLØB 2: PLUS STRESSCOACHING
Dette forløb er et udvidet forløb, hvor der både er en ekstra session, og sessionerne er længere, så der tid til at kunne arbejde lidt bredere med dine udfordringer. Gennem tiden har jeg nemlig erfaret, at den ekstra tid gør udbyttet af den enkelte session endnu bedre og dybere, da der er mulighed for mere sparring og samtale undervejs.
Både den ekstra tid pr. session samt den 8. session giver mulighed for at tilpasse forløbet endnu mere individuelt.
Ofte er det problemstillinger i forhold til arbejde og arbejdspladsen, der arbejdes med i den ekstra tid. Det er som regel dette forløb, virksomheder vælger til deres medarbejdere.
Er du i tvivl om, du er stresset, kan du hente en liste med eksempler på stresssymptomer. Og du kan prøve stresstesten her.
Du er også velkommen til at ringe på 5192 1090 eller booke en gratis, afklarende samtale med mig.
Sagt om stresscoaching/stressbehandling
Uvurderlig indsigt
“Stresscoachingforløbet har givet en uvurderlig indsigt i mine handlemønstre. Og har hjulpet mig et stort skridt på vej. Det er ikke nødvendigvis navlepillerier som hos en psykolog. Der er konkrete værktøjer. Tine er en god og empatisk coach, som ikke er påtrængende med gode råd, men lyttende på den gode kvindelige måde.”Har fået redskaber til at takle bekymringer og stress
”Jeg har nu afsluttet et stressforløb, hvor jeg er blevet coachet af Tine. Trods afstanden fra Vestjylland har det været muligt at få hjælp af Tine gennem telefonisk kontakt.Dette kan varmt anbefales, og det har givet en stor del frihed ikke at skulle bruge ressourcer på at planlægge og aflægge fysiske besøg, hvilket for mit vedkommende har haft en gavnlig virkning.
Gennem hele forløbet har jeg fået redskaber til at takle bekymringer og stress, som havde gjort hverdagen svær at håndtere. Selvom jeg nu er færdig med forløbet, har jeg fået værktøjer til at håndtere fremtidens udfordringer. En stor tak for et godt, lærerigt og brugbart forløb.”