Du har sikkert opdaget at manglende søvn, får din hjerne fungerer langsommere. Du føler dig uoplagt og har sværere ved at koncentrere dig om dagens gøremål. Det undrer du dig formentlig ikke over. Og det gør heller ikke noget, hvis det bare er en enkelt nat i ny og næ, det handler om.

Men står det på over en periode, så bør du reagere.

For så kan det skade din hjerne.

Det viser ny forskning

Ny forskning viser nemlig, at søvnen blandt andet bruges til at fjerne giftige affaldsstoffer fra hjernen. Ifølge Maiken Nedergaard, professor i neurologi ved University of Rochester i New York, kører der en række rengøringsprocesser i hjernen, når du sover.

Manglende søvn kan skade din hjerne

Manglende søvn kan skade din hjerne.

Processer, som ikke kan køre i tilstrækkeligt omfang, mens du er vågen. For når du er vågen, bruger hjernen kapaciteten til at bearbejde de indtryk, du og din hjerne får.

Renselsesprocesserne fungerer 10 gange bedre under søvnen end i vågen tilstand.

Det betyder, at hvis du ikke får nok og god nok søvn, så får du ikke renset din hjerne i tilstrækkelig grad. Så vil giftstofferne ophobe sig i din hjerne.

Præcis hvilke konsekvenser denne ophobning har, forsker man stadig i. Men man ved, at Alzheimers, slagtilfælde og demens er forbundet med dårlig og manglende søvn.

Derfor er søvn super vigtigt for dig, uanset om du er stresset eller ej.

 

Manglende søvn – sæt tid af til søvn

En af de ting, der går igen og igen og igen hos dem, jeg hjælper med stress, er, at de ikke har sat tid nok af til at få sovet. De har travlt eller synes, det er tidsspilde at sove. Desuden oplever mange, at de har svært ved at sove, når de er stressede (det er et af de mest almindelige stresssymptomer). Så har de endnu sværere ved at se en grund til at bruge tid på det.

Men det er nok noget af det værste, de kan gøre. Det gælder også dig.

Det er vigtigt for dig og dit helbred, at du har den tid til at sove, som er nødvendig for dig.

Først når du føler dig udhvilet, når du vågner om morgenen og ikke bare dejser omkuld fuldstændig udmattet om aftenen, har du fundet det rette leje. Der, hvor du får så meget søvn, som du har behov for. Det er individuelt og ikke noget du bestemmer selv eller kan træne dig til.

Voksne har typisk brug for at sove mellem syv og ni timer hver nat. Hvor i dette interval, du ligger, må du prøve dig frem til. Du vil fungere bedst, hvis du sover nogenlunde det samme antal timer hver nat, syv dage om ugen. Din hjerne kan godt lide ro og regelmæssighed.

At sove f.eks. 6 timer per nat i de fem hverdage og så sove mere i weekenden, er ikke nær så godt for dig. Du føler måske, at du bliver mere udhvilet efter mere søvn i weekenden, men din koncentrationsevne bliver ikke genoprettet på en weekend. Det skal der god, jævn søvn til.

Så vil du fungere godt og have en god koncentrationsevne, så bør du planlægge dine uge efter, at du kan komme ordentlig tid i seng hver aftener.

 

Læs også Så vigtig er din søvn