Gør disse tre ting, og kvit din stress

Min telefon ringer. I den anden ende er et menneske, som beder om min hjælp. Det er der jo ikke noget overraskende i, når jeg er stresscoach. Men jeg bliver alligevel overrasket, for samtalen drejer om, at jeg skal sige: Hokus, pokus, kvit din stress. Sådan nogenlunde lyder første del af samtalen:

Hej, jeg hedder ……… 

Jeg er enormt stresset og har været det længe. Flere måneder faktisk. Kan du ikke lige sige mig tre ting, jeg kan gøre, så det går væk? 

Mig : Øhhh, ehhh, nej, det kan jeg ikke. D E S V Æ R R E. 

IKKE, fordi jeg ikke gerne vil. 

IKKE, fordi jeg ikke ved, hvordan du kommer af med stress. For det er jo faktisk noget af det, jeg ved mest om. 

Det er simpelthen, fordi vejen ud af stress ikke er så simpel. Der findes ikke en hokus, pokus, kvit din stress på to minutter-formel.

 

Hvis det var så simpelt at slippe stress

Kunne jeg blot sige: ”Gør disse tre ting, og kvit din stress”, så ville der næppe være så mange, der kæmper med stress hver eneste dag. . Der er mere end 35.000 SYGEMELDTE  med stress hver dag.

Hertil kommer alle dem, som

  • prøver at få hverdagen til at fungere på trods af deres stress
  • endnu ikke har opdaget deres stress
  • endnu ikke har erkendt deres stress

 

Men det er ikke det samme, som at der ikke er tre ting, du kan gøre for at afhjælpe din stress.

H E L D I G V I S

De tre ting kan dog næppe stå alene.

Er du først blevet godt stresset, kræver det en indsats på flere fronter, for at du kommer tilbage til dit normale jeg.

Og det kræver vedholdenhed. For det handler om skridt for skridt at komme nærmere og nærmere til dit normale jeg. Og det kan være udfordrende at holde fast (Psst, det er derfor mange vælger at få hjælp og støtte fra mig, for jeg kender turen).

Kvit din stress - hvad kan du gøre

Kvit din stress – Her er fem ting, der kan hjælpe dig på vej

Du skal dog være opmærksom på, at  de fem ting kun kan hjælpe dig en del af vejen.

Rør dig – gå en rask tur på en halv times tid eller noget, der svarer til sådan en gåtur.

Det er godt, for

  • du får reduceret stresshormonerne i kroppen
  • du får en afbrydelse i det, du ellers er i gang med
  • du får frisk luft

Giv dit hoved en pause – din hjerne er på overarbejde, når du er stresset, og har brug for et hvil.

Det er godt, for

  • din hjerne skal have fred til at rydde op i alt det, der kører rundt derinde
  • du vil kunne koncentrere dig bedre bagefter

Sov godt – hele dit velbefindende afhænger af at din hjerne og krop får hvile nok.

Det er godt, for

  • det er under søvnen at din krop og hjerne restituerer, reparerer, genopfylder, rydder ud mv.
  • din koncentrationsevne styrkes
  • dit immunsystem forbedres

Glæd dig – at føle glæde og grine giver dig en god følelse, og livet må godt følelses godt – trods alt.

Det er godt, for

  • når du griner og er glad, producere du hormoner, der er med til at modvirke stresshormonerne
  • glæde giver mere mod på at komme videre
  • du kan lettere nyde samvær med andre, når du er glad

Spis sundt og godt – at være stresset svarer til at køre 180km/t, og det kræver en masse energi.

Det er godt, for

  • sund mad giver dig byggeklodser til at klare din hverdag
  • understøtter dit immunsystem
  • så tærer du ikke på dine reserver

Disse fem ting er nogle af de første ting, jeg vil anbefale dig at gå i gang med for at komme ud af din stress.

Og disse fem ting er faktisk også super relevante at være opmærksomme på at få med i dit liv, hvis du ikke er stresset, men ønsker at UNDGÅ at blive det. Her er det bare ikke lige så vigtigt, at det foregår HVER dag.

Vil du ud af din stress, er disse fem punkter dog ikke nok, men de er gode at begynde med.

Skal du ud af din stress, handler det om at handle.  Og handle vedvarende. Det er  ikke nok at vide.

Synes du, det er svært håndtere på egen hånd, så husk, at der er hjælp at hente. Det er jo netop det, jeg er specialiseret i. Du kan kontakte mig på 5192 1090 eller skriv til mig.

Der kom struktur på kaos, siger Trine om stresscoaching hos Tine

Jeg har gået til stresscoaching hos Tine Tangdal. Og det blev nogle uger fulde af redskaber, jeg aldrig glemmer. Hvor der kom struktur på et kaos. Uger med en helt ny forståelse af mig selv og min måde at være stresset på – og derigennem kan jeg nu foregribe den på en helt ny måde.

For vi bliver alle stressede ind imellem. Det er en del af det at være menneske. Og det er ok, sagde Tine. Det handler om at tæmme den, holde den i kort snor, ikke lade den tage overhånd. Og det synes jeg i den grad, jeg har lært af mit forløb hos Tine.

Min krop og hjerne har det rart. Når kroppen og hjernen har det rart det meste af tiden, skal der mere til at slå dem ud af kurs. Og skulle det ske, så ved jeg nu, hvordan jeg hurtig får mig selv tilbage på ret kurs i den mere rutinerede hverdag, som jeg trives bedst med.

Er forbavset over, hvordan du med enkle spørgsmål og værktøjer, kunne få mig til at vende uhensigtsmæssige mønstre til handlemåder, der styrker mig.

Tak Tine, fordi du har lært mig, hvordan jeg holder balancen i hverdagen!

Trine Thorendal, journalist

Tine Tangdal, stress og effektivitet

Masser af hilsner

Tine Tangdal – Specialist i stress, personlig effektivitet og tanker med egen virksomhed siden 2009.

Læs mere om Tine og hendes historie her.

En reaktion

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  • Blog kategorier

  • Tine Tangdal, ved noget om langvarige stress symptomer
  • Kontakt Tine på
    51 92 10 90

    Eller klik her