Har du dårlig samvittighed?

Dårlig samvittighed –  den irriterende lille orm, der sidder og gnaver og piner og plager dig.

Har du den?

Så er du bestemt ikke alene. Jeg taler med rigtig mange, der har dårlig samvittighed.

Og over alle mulige forskellige ting:


Jeg bliver også ramt en gang imellem.

Der er dog stor forskel på, at du render rundt med evig dårlig samvittighed. Eller om du blot får den ind imellem. For hold da op, hvor kan den hæmme dig og trække energi ud af dig.

Når du har dårlig samvittighed

Når du har dårlig samvittighed, så kredser din tanker om det, der er udløser den.

Du tænker: Jeg burde jo også have gjort/sagt/været…. Hvor er det dårligt af mig, at jeg

Men at du ikke gjorde det, skyldes nok, at

Alligevel synes du (føler du), at du burde have gjort det.

Det gør din samvittighed sort som kul.

Dårlig samvittighed er pinefuldt

Måske får du ligefrem dårlig samvittighed bare af at læse det her?

Det er din underbevidsthed, der spiller dig et puds.

Får dig til at genkalde nogle dårlige følelser. Fordi den genkender noget, som den har oplevet før, som gav dig en negativ følelse. En gammel erfaring.

For det er det som underbevidstheden kan. Og gør. Den gør det uanset om din hjerne og din rationelle tænkning fortæller dig noget helt andet.

Men den gør det i en god mening. Den gør det for at passe på dig. Hjælpe dig med at undgå at komme galt af sted.

Det er ret smart, at din underbevidsthed kan genkende ting og situationer, så du ikke hele tiden skal begynde forfra.Det er bare ikke hverken rart eller smart, når det giver dig dårlig samvittighed. For det koster mange kræfter og ressourcer at have den.

Slip din dårlige samvittighed

Lige så ufedt det er at have dårlig samvittighed, mindst lige så dejligt er det at slippe af med den. For det giver dig frihed til at bruge dit liv og dine ressourcer på bedre ting.

Har du bevidst gjort noget rigtig, rigtig grimt, som ikke kan genoprettes igen, kan det godt være svært. Men det er ret sjældent at det er tilfældet, ikke sandt?

Mine stresscoaching kunder slås ofte med dårlig samvittighed, når de starter hos mig. Men dårlig samvittighed er brændstof til stressen. Derfor er det vigtigt, at de slipper den dårlige samvittighed hurtigt. Så det er en af de første ting, som jeg lærer dem. Du kan læse mere om min stresscoaching her.

Hvad giver dig dårlig samvittighed

Oftest er de ting, vi har dårlig samvittighed over, noget vi lidt uforvarende, er kommet til at gøre, og som ikke er noget, der virkelig, virkelig gør skade på andre.
Som regel handler det mere om noget, vi synes, vi burde leve op til, kunne gøre bedre eller burde have vidst.

Og det er måske rigtig nok. Men hvis du nu skal være helt ærlig, gælder følgende så ikke også for dig

Så er du god nok!

Du har gjort det bedste, du kunne med de ressourcer, du har til rådighed.

Mere er der INGEN, der kan forlange af dig. Heller ikke dig selv.

Lav om på det

Da samvittigheden styres af din underbevidsthed, så kan du med din bevidsthed, beslutte dig for, at du er god nok, har gjort det godt nok, været sød nok etc.

Vælg at overrule den negative snak i dit hoved.

Det gør du ved BEVIDST at tænke nogle tanker, der modsiger de negative.

Eller du kan vælge at distrahere din negative tankegang ved BEVIDST at gøre noget helt andet, så din opmærksomhed ryger derover.

Men det kræver, at du bruger din BEVIDSTHED til at holde fast i det, du vil gøre. I stedet for at have de negativer tanker. For din underbevidsthed vil prøve at trække dig tilbage i sølet.

Det vil den gøre lige indtil, den har forstået, at du vil noget andet.Så det kan kræve lidt standhaftighed at slippe den dårlige samvittighed – men det kan lade sig gøre. Og det betaler sig.

 Har du virkelig gjort noget, der er grund til at have dårlig samvittighed over, så tag skridt til at genoprette skaden, sige undskyld, eller hvad der skal til. Jo før du handler, jo bedre. Jo før kan du lukke ned for den dårlige samvittighed.

Synes du, det er svært at gøre på egen hånd, så kan det måske betale sig at få professionel sparring til at få det gennemført. Du er velkommen til at kontakte mig, så vi kan finde et tidspunkt til en samtale.

Tine Tangdal, ved noget om langvarige stress symptomer

Mange hilsner

Tine Tangdal – Specialist i stress, personlig effektivitet og tanker med egen virksomhed siden 2009.

Læs mere om Tine og hendes historie her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  • Blog kategorier

  • Tine Tangdal, ved noget om langvarige stress symptomer
  • Kontakt Tine på
    51 92 10 90

    Eller klik her

  • Mere til dig:

    Drømmer du om at sove godt

    Vil du sove godt?

    Vil du sove godt? Hvis du drømmer du om at sove godt, så er det en drøm, der højst sandsynlig kan gå i opfyldelse. Søvn

    Læs mere »
    Vil du være i nuet

    At være i nuet

    At være i nuet Jeg sætter stor pris på at være i nuet. Det er ikke noget, jeg altid har været opmærksom på. Og det

    Læs mere »