!DOCTYPE html> insert_pixel_code_here

Gid jeg kendte fremtiden

Nogle gange ville jeg ønske, at jeg havde en tidsmaskine. Det kunne være rart at vide, hvad der sker om en uge, en måned, til næste år eller endnu længere frem. Det ville i hvert fald kunne gøre det lettere at tage beslutninger, hvis jeg kan tjekke, hvad de vil føre til.

Jeg har bokset med en stor beslutning her på det sidste. Huset skal sælges. Ikke fordi det SKAL sælges, men fordi jeg gerne vil noget andet. Har ikke behov for at skulle vedligeholde så mange kvadratmeter hus og have mere. Vil hellere bruge min energi og tid på andre ting.

At sælge sit hus, er jo ikke noget man gør ret mange gange i sit liv. Ikke jeg i hvert fald. Det er en stor beslutning. For den kan føre mange ting med sig. Ting, som kan have betydning for mit liv i de næste 10, 20 eller måske 30 år. Derfor er de vigtigt, at jeg får taget den rigtige beslutning.

Men hvad er den RIGTIGE beslutning???

Kunne du tænke dig at kunne spole frem og se resultatet af dine beslutninger?

 

Gid jeg kendte fremtiden

Tænk at kende fremtiden. Altså ikke bare drømme om den, men at kunne se, hvad der vil ske.

Kunne det ikke være rart?

Jo, det vil det, hvis tingene går, som jeg gerne vil have, de skal gå.

Men hvad nu, hvis de ikke gør? Hvad nu, hvis det, jeg får at se, er dårlige nyheder?

Så kunne jeg gå rundt og bekymre mig. Ærgre mig. Fortælle mig selv, at jeg er dårlig til at tage gode beslutninger. Være bange og urolig for fremtiden.

Det bryder jeg mig ikke om.

Så selv om det ind imellem kan være svært at tage en beslutning, så tror jeg alligevel, at jeg foretrækker at være lige her, hvor jeg er lige nu. Lige her, hvor jeg er til stede og kan leve livet med de usikkerhedsfaktorer, der altid vil være, når man ikke kan kigge om næste hjørne.

Men gør jeg mig umage med

  • at være til stede nu og her
  • at bruge de informationer, jeg har til rådighed
  • at mærke efter, hvad min mavefornemmelse siger mig

Så er jeg sikker på, at jeg tager gode beslutninger.

Hvad med dig?

Er du til stede i nuet?

Bruger du den viden og de informationer, du har til rådighed i dit liv?

Tør du stole på din mavefornemmelse?

Eller er det nogle ting, du kunne blive bedre til?

Hvis du har brug for hjælp eller sparring til at blive bedre til disse ting, er du velkommen til at kontakte mig.

Af |2018-09-17T21:08:59+02:00oktober 23rd, 2013|Blog om stress og effektivitet, Stress, Tid|0 kommentarer

Om forfatteren:

Tine Tangdal - Specialist i stress og personlig effektivitet, stresscoach, forfatter, foredrags- og workshopholder · Se alle indlæg skrevet af Tine · Læs Tines historie her · 

Skriv en kommentar