Følelsen af fiasko

Følelsen af fiasko ramte mig forleden dag. Jeg var på et kursus. Det er der såmænd ikke noget underligt i, det er jeg jævnligt.

Jeg havde glædet mig til kurset, for jeg ville gerne blive klogere på det emne, kurset handlede om.

Men jeg fik en ny oplevelse – Jeg blev KASSERET.

 

Jeg dummede mig nok

En af de allerførste ting, vi blev bedt om, var at finde en partner, som vi skulle arbejde sammen med resten af kurset. Det synes, jeg altid er lidt svært, for jeg ved jo ikke, hvem de andre er, og hvad de vil med kurset. Jeg ville jo helst partnere op med en, der havde samme ambitionsniveau som mig selv.

Nå, men jeg endte op med at blive partner med en kvinde. Lad os kalde hende Anne. Vi skulle fortælle hinanden, hvad vi mente, vi var bedst og dårligst til i forhold til kursets emne. Det var meget godt i tråd med det, som vi var blevet bedt om at forberede hjemmefra, så for mig var det rimeligt nemt at svare på.

Så blev det Annes tur: Jo altså, hun var kun lige startet som selvstændig, så hun havde ikke nogen erfaring med det, kurset handlede om. Men hun ville gerne fortælle mig om det, hun havde tænkt sig med sin forretning – noget helt andet end det, opgaven lød på.

Herefter fik vi udleveret en opgave, vi hver især skulle løse for derefter at tale med vores partner om den.  Jeg startede igen med at fortælle om mine svar på opgaven.

Anne havde kun svaret på nogle af tingene, men til gengæld syntes hun, at jeg skulle vide noget mere om, hvorfor hendes forretning var så interessant.

Her dummede jeg mig nok.

For jeg kom til at spørge om, vi ikke kunne koncentrere os om det, kurset gik ud på.

Da vi lidt senere skulle sparre med vores partner igen, var Anne væk. Hun var gået hen til en anden, hvis partner havde været nødt til at gå. Og nu stod de to og samarbejdede. Hun havde ikke engang sagt noget.

Var det lang næse til mig?

Fik jeg følelsen af fiasko?

Det tror jeg nok. Jeg følte mig i den grad fravalgt. Kasseret. Afvist.

Hvad skete der med følelsen af fiasko?

Følelsen holdt heldigvis ikke så længe, for det gik op for mig, at det bestemte jeg selv.

Godt nok ville Anne ikke samarbejde med MIG.

Godt nok var jeg blevet kasseret.

Men jeg havde efter min bedste overbevisning ikke gjort noget forkert.

Alt jeg havde gjort, var at spørge om, vi ikke kunne koncentrere os om det, vi var kommet for at koncentrere os om.

Jeg var taget på kursus for at blive klogere på et emne, ikke for at høre om noget helt andet. Jeg havde hverken været uhøflig eller grov over for Anne. Så jeg havde i virkeligheden ikke gjort noget, jeg kunne klandre mig selv for.

Så da jeg havde gjort det klat for mig selv, forsvandt følelsen af fiasko og gav mig til gengæld en følelse af tilfredshed, for

Får du også følelsen af fiasko ind imellem?

Det tror jeg – for det får vi alle en gang i mellem. Det er meget menneskeligt.

Så næste gang du oplever det, så stop op og spørg dig selv:

Er det rimeligt, at du får den følelse?

Har du virkelig sagt eller gjort noget dumt?

Ofte er det din autopilot, der fortæller dig, at det nok er dig, den er gal med, og slet ikke det, der virkelig er foregået.

Sæt selvbebrejdelsen på pause et kort øjeblik og tage en tur op i helikopterperspektiv:

Var det dig, der var galt på den?

Hvis nej, så stop straks med at bebrejde dig selv mere. Glæd dig i stedet over, at du godt ved, hvordan du skal opføre dig.

Hvis ja, så overvej lige:

Var det så så slemt, som du gør det til?

Hvad kan du gøre for at gøre det godt igen?

Hvis du har dummet dig, gør det bare så godt at vide, at du har gjort en indsats for at rette op på det skete.

Det styrker dit selvværd, når du tager dig selv alvorligt og reagerer, når du får en dårlig følelse. Du vil opdage, at du ofte slet ikke har grund til at få den dårlige følelse. Det er bare en dårlig vane, du har med at føle dig forkert.

DET er enormt befriende at opdage, og det giver en god følelse.

Vil du have mere inspiration, så følg med på bloggen eller tilmeld dig nyhedsbrevet, så inspirationen lander lige i din indbakke. Du får samtidig minikurset Jeg vil sove godt. 

Tine Tangdal, når du vil fange en tidsrøver

Mange hilsner

Tine Tangdal – Specialist i stress, personlig effektivitet og tanker med egen virksomhed siden 2009.

Læs mere om Tine og hendes historie her.

  • Blog kategorier

  • Tine Tangdal, ved noget om langvarige stress symptomer
  • Kontakt Tine på
    51 92 10 90

    Eller klik her

  • Mere til dig:

    Inden jeg går på ferie-liste

    En Inden-jeg-går-på-ferie-liste kan hjælpe dig med at få og bevare overblikket over alle de ting, du skal nå inden din ferie. Med den kan du sikre, at du når de ting, der er vigtige for dig

    Læs mere »

    Oplever du koncentrationsbesvær?

    Koncentrationsbesvær er blevet en del af min arbejdsdag. Næsten hver dag. Så jeg kender en del til en række forskellige varianter – og heldigvis også en del til, hvordan den kan undgås eller styres.

    Læs mere »
    Drømmer du om at sove godt

    Vil du sove godt?

    Vil du sove godt? Hvis du drømmer du om at sove godt, så er det en drøm, der højst sandsynlig kan gå i opfyldelse. Søvn

    Læs mere »
    Vil du være i nuet

    At være i nuet

    At være i nuet Jeg sætter stor pris på at være i nuet. Det er ikke noget, jeg altid har været opmærksom på. Og det

    Læs mere »

    Genfind din koncentration

    Få guiden, der hjælper dig og din koncentration på ret køl igen. 

    Du vil samtidig få abonnement på mit nyhedsbrev. 

    Persondatapolitik